Skip to the content

Alicante november 2019

Jeg tog til Alicante seks dage før turnerings start, for at forberede mig bedst muligt på opgaven. Vejret herhjemme var ikke sammenlign ligt med Spaniens østkyst, så derfor gav det god mening at komme afsted lidt før normalt.

Jeg indlogeret mig på resortet Haciende Del Alamo, hvor der blev trænet og spillet to runder inden kursen gik videre sydpå. Jeg fik spillet to prøverunder og havde derudover en træningsdag på Desert Springs inden turneringen gik i gang. Banen var meget tør og greens hårde og hurtige. Desert Springs er en meget smal bane med waste area i sidderne, hvor bla. kaktus og alovera planter bor, så fairways var i høj kurs. I min første runde giver jeg mig selv rigtig gode muligheder på de første par huller, men putsne sniger sig lige udenom. Tålmodigheden sejrede og så kom der hul på birdies. Et dejligt birdie put på 6m på hul 18 sender mig i klubhuset i 68 slag (-4).

På anden runde tager vinden for alvor fat i ørkenlandskabet. Det er en mental kamp kun at tænke et slag ad gangen og efter jeg turner i +3 aftaler jeg med min caddie Kristian, at der er ni nye huller. Dem kommer vi igennem i -2 og derved rykker jeg 6 pladser frem på en runde i +1.

På tredje runde slår jeg ud som T8. En skidt start med bogey-par-dobbeltbogey skulle lige fordøjes inden jeg var tilbage i par efter 11 huller. En træls dobbeltbogey på hul 18 sendte mig i blå tal og endnu en runde i +1.

Inden finalerunden lå jeg som T14 og tre slag indenfor den adgangsgivende T20. Vejrudsigten havde lovet 8m/s med stød på det dobbelte. Jeg forberedte mig på opgaven og var klar til at give mit allerbedste. Et ærgerligt tre-put på hul to gjorde jeg inkasserede min første bogey. Jeg turnede i +3, hvilket ikke var helt skidt taget betingelserne i betragtning, men jeg manglede stadigvæk at få mine puts til at rulle i. På bagni fik jeg aldrig det put i eller det gode bounce der kunne give lidt momentum og derfor må jeg sande at runden sev ud i sandet. Jeg slutter 5 slag fra cut grænsen til final stage. Jeg er stolt af at have håndteret mig selv i de første tre dage, hvor jeg lå indenfor, men er samtidig også enormt skuffet over jeg ikke løste den sidste dags opgave og gik videre til final stage.

  

 

Status på sæsonen.

Midt i sæsonen fik jeg muligheden for at spille otte turneringer på Challenge Touren. Det ændrede min oprindelig plan om et fuldt program på Nordic League. Jeg er her på den anden side rigtig glad for jeg greb muligheden og har gjort mig rigtig mange gode erfaringer om niveauet på næste hylde. Jeg har bevist overfor mig selv, at jeg kan være med i toppen, når jeg spiller godt, hvilket giver mig ro og tro på de ting jeg arbejder på, flytter mig i den retning jeg sigter efter.

Facts:

Nr. 145 på Road to Mallorca. Det giver mig en kategori 17 til næste sæson på Challenge Touren.

Kategori 17 giver et sted mellem 1-7 turneringer alt efter turneringsprogrammet.

Nr. 38 på Road to Europa. Det giver mig en fuld kategori til Nordic League i 2020. Jeg starter næste sæson ud med fire Winter Series turneringer på Nordic League i feb-marts i Barcelonaområdet.

Ud fra 69 turneringsrunder ser min statistik således ud:

Statistikken giver mig et rigtig godt billede af, hvor jeg skal sætte ind i spillet. En ting jeg arbejder på, er at få min green% højere op, så jeg giver mig selv flere birdie muligheder. Et andet fokus er mit scoringsgennemsnit på par 5 hullerne. Den skulle gerne mere ned mod 4,6.

Tak for din support i år!

Jeg glæder mig til at komme forbi dig inden jul med en ’Tak for i år’ hilsen. Du hører fra mig inden jeg sætter kursen mod dig.